SOK 2008
 
En beretning af Team Utrolig (www.team-utrolig.dk)
 
 
 Vi ankommer fredag aften efter 3 timers kørsel til Silkeborg seminarium hvor vi indkvarterer os i et klasseværelse. Desværre med Snorkende mennesker og et hold, som skulle tidligt af sted så det bliver ikke til meget søvn.
Lørdag morgen står vi op kl. 5.30 for at gøre os klar. Det er fint vejr og kun med udsigt små regnbyger, trods lovning på heldagsregn tidligere på ugen. Vi pakker let og tager mad med til en tur på ca. 8 timer, som er hvad vi regner med at bruge på løbet. Denne optimisme betyder at vi kører lidt flade i slutningen af løbet. Endnu en til lærebogen om AR. Medtag masser af energi!!
Information fra løbeledelsen startere kl. 7.00, hvor de sidste detaljer bliver klargjort.
Selve løbet starter præcis kl. 7.30. En spurt til toppen af en lang bakke hvor O-løbs kortene hænger på en lang snor. Vi får en god start og holder godt højt tempo, desværre bommer vi på post 3 ved at løbe 180 grader forkert, men får hurtigt korrigeret og kommer på rette vej igen. Vi er godt løbende på resten af turen og finder hurtigt posterne.
Vi skifter til cykler og drager mod post 1 på hvad der skulle vise sig at være en endog særdeles hårdt MTB tur da skovbunden er blød og Silkeborg er virkelig kuperet. Posterne er placeret næsten fra bakketop til bakketop hvilket betyder at vi får nogle helt fantastiske udsigter ud over landskabet. Desværre lader vi os friste til at følge efter et andet hold. Vi bommer igen, mister orienteringen og får klippet en forkert post. Efter lidt roden rundt kommer vi igen på rette spor og får kørt de sidste poster ind på denne del af ruten. Lære nr. 2 i AR stol på dig selv og følg med på kortet.
Da vi ankommer til Sletten summer der af liv. Nogle hold er på vej mod eller netop hjemkommet fra forskellige aktiviteter spredt rundt i området i et stjerneløb. Vi vælger at spare benene lidt og tager de aktiviteter, hvor vi ikke skal løbe eller cykle så meget. Første valg er en aktivitet med bueskydning den forløber OK uden de store problemer. Derefter tager vi aktiviteten bål og brænd. Her skal vi spænde en snor op i 50 cm. højde og tænde bål under den således at snoren kan brænde over. Igen ikke de store problemer. Vi tager derefter kajak stafet. En kajak, en redningsvest og en pagaj og så af sted. Vi kan alle ro så sejlturene og skiftene forløber hurtigt og uden problemer. En fin erstatning for den, pga. det meget kolde vand, udgåede vandpassage. Da vi er i gang med at sejle tager vi kano som næste aktivitet. Kano er rigtig hårdt når der skal sejles langt og ikke man er vant til det. Men vi kommer igennem turen og får fundet vores poster ude på vandet. Vi mangler en af, hvad vi tror er endnu en let post Force of nature. Posten er placeret på toppen af en rigtig stejl og lang bakke. Vi bliver bedt om at finde nogle skovsyre, en anemone og et lyssiv. Hver gang  skal vi ned og op af bakken for at få godkendt vores fund. Vi får gået ned på den forkerte side af bakken og finder ikke hvad vi søger før vi er kommet om på den modsatte side af hvor vi gik ned. Da alle planter er funder skal vi lave en olie lampe ud af ler hvor lyssivet skal bruges som væge. Dette er en fin opgave. Den forud gående aktivitet med af finde de forskellige planter er ikke en opgave efter vores smag, da der er for meget tilfældighed med. 
Nu har vi kun 3 aktiviteter tilbage i stjerneløbet. Bike & run, O-løb og MTB O-løb. Bike & run går godt men har midtvejs en lille ekstra opgave. Løb til toppen af Himmelbjergets tårn fra søbredden. PU-HA….  Som om der ikke allerede havde været bakker nok på turen. Heldigvis er der endnu en opgave i tårnet, et min. pause til at nyde udsigten. En rigtig god ide. På O-løbet kommer vi skidt ind på 1. post men får igen hurtigt korrigeret og resten af løbet finder vi posterne perfekt og holder et fint tempo til trods for de konstante op og ned stigninger. Sidste aktivitet i stjerneløbet er MTB O-løb. Vi skal ikke selv finde vej da ruten er opmærket med minestrimmel og skilte. En teknisk svær rute, som igen har mange højdemeter. Vi har ikke mere mad og det er begyndt at blive små koldt, så vi føler os lidt pressede.
Da vi forlader Sletten efter endt stjerneløb har vi selv indtegner de resterende poster. Der er tvungen vejvalg på en del af strækningen og der er ingen markeringer af posterne. Vi skal derfor være sikker på hvor vi er hele tiden. For at bevise at vi har været ved posterne skal vi notere forskellige ting. f.eks. nummeret på en vejsten. Vi bommer igen og kommer til at køre lidt frem og tilbage før vi er på rette vej. Lære nr. 3 i AR sænk tempoet nå du er i tvivl om hvor du er. Tiden begynder at blive knap men vi finder posterne og bevæger os hastigt hjemad. Da sidste post er klippet kører vi rulleskift på fuld kraft, eller hvad der nu er tilbage af kræfter, for at nå hjem inde lukketid. kl. 19.55 ruller vi i mål godt møre men med en rigtig god fornemmelse af succes i maven. Den ventende varme suppe i målområdet giver et godt tilskud til vores slunkne resurser. 
Der skal lyde en stor tak til arrangørerne for et meget veltilrettelagt løb, der må siges at ligger i den hårde ende af ”light” løb.  Tilbage var kun at pakke bilen og trille de 3 timer hjem igen.

Tak til Martin Ottesen fra Team Utrolig

(Vi garanterer en kortere light-udgave næste år - Simon Grimstrup - SOK Multisport).
Klik her for at få dit eget GoMINIsite